Andelsboligforeningen Matrosvænget Øst

< Tilbage

Overblik: Moderniseringsreglernes indvirk­ning på prissætningen af andelsboliger anno 202024-01-2020 - 17:45

Skal andelshaverne frygte et prisfald på deres andelsboliger? Debatten om 5.2-reglen i boligreguleringsloven har i den senere tid skabt bekymring hos landets andelsboligforeninger og andelshavere. Vi giver dig her et samlet overblik over emnet og hvilke faktorer, der kan få indvirkning på prisen på andelsboliger. Og så svarer vi på, hvilke overvejelser og forholdsregler andelsboligforeninger og andelshavere kan gøre sig op til en mulig lovændring.

Fra Andelsportal.dk

 

16. januar 2020

 

Moderniseringsregler, udskudte offentlige ejendomsvurderinger, ændring af boligreguleringsloven, opskruede valuarvurderinger og værditab på andels­boliger – det er alle emner, der i den senere tid har trukket en del overskrifter. Det har skabt bekymring om prissætningen på andelsboligmarkedet – og om fremtiden for nuværende og kommende andelshavere.

Vi giver dig her et overblik over de faktorer, der kan spille ind på andelsboliger­nes værdi, og svarer på nogle af de mange spørgsmål, som ofte bliver stillet på Andelsportal.dk om emnet. Artiklen afsluttes med gode råd og anbefalinger til bestyrelser og andelshavere i forbindelse med en mulig lovændring.

Hvad har Blackstone at gøre med andelsboligmarkedet?

Regeringen og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) ønsker at begrænse le­jestigninger i udlejningsbyggerier for at beskytte lejerne. Det vil regeringen i praksis gøre ved at ændre i boligreguleringsloven § 5 stk. 2. Det er særligt muligheden for at modernisere en lejebolig og hæve huslejen voldsomt (op til to- eller tredobling), når en lejer fraflytter lejemålet, regeringen ønsker at be­grænse. Det er nemlig en metode, som bl.a. den amerikanske kapitalfond Blackstone (nu 360 North eller Kereby) har lukreret på i stor stil. Hensigten med regeringens tiltag møder bred opbakning. Desværre er bagsiden af medaljen, at mange andelsboligforeninger vil opleve et betydeligt værditab, hvis der ændres i boligreguleringsloven § 5 stk. 2.

Hvad er boligreguleringsloven?

Boligreguleringsloven er oprindeligt udarbejdet for at give lejerne flere rettigheder end dem, der følger af lejeloven. Loven er indført for at sikre for­nuftig vedligeholdelse af udlejningsejendomme og et rimeligt huslejeniveau. Det er op til den enkelte kommune at bestemme, om loven skal være gælden­de eller ej. I praksis kan udlejer ifølge boligreguleringsloven ikke istandsætte lejligheder og sætte huslejen op uden at have en aftale med lejer først. I de omstridte sager med boligspekulanter er det derfor først, når lejeren er fraflyt­tet lejemålet, at huslejen er blevet sat markant op – med henvisning til netop boligreguleringsloven.

For at stoppe disse boligspekulanters udnyttelse af boligreguleringsloven vil re­geringen derfor ændre § 5 stk. 2. Hvilket uheldigvis – som nævnt – kan ram­me mange andelshavere.

Hvorfor kan en lovændring betyde værditab for andelshaver­ne?

Værdien af en andelsboligforenings ejendom hænger tæt sammen med værdi­en af udlejningsejendomme. Derfor kan den manøvre, som oprindeligt skulle dæmme op for Blackstones forretningsmodel ved at gøre det mindre attraktivt at investere i lejeboliger for at renovere dem, føre til et fald i ejendomsværdi­erne. Både på udlejningsejendomme og på andelsboligforeningers ejendomme.

Værdien på andelsboligforeningernes ejendomme følger nemlig prisen på udlej­ningsejendomme. Andelskronen, som er styrende for, hvordan en andelsbolig kan prissættes, tager nemlig udgangspunkt i, hvad værdien af den pågældende andelsboligforenings ejendom er. Og benytter man en valuarvurdering i andels­boligforeningen, fastsættes værdien på ejendommen, som den var en udlej­ningsejendom.

(Det samme er faktisk tilfældet, hvis andelsboligforeningen ikke benytter en valuarvurdering men i stedet benytter sig af den offentlige ejendomsvurdering. Den har dog været frosset siden 2012 – mere om det længere nede.)


 

Prisen på en andelsbolig:

Prisen på andelsboliger er styret af et maksimalprisloft. Når prisen på en an­delsbolig skal findes beregnes den derfor ud fra andelsboligforeningens andelskrone.

Andelskronen beregnes blandt andet ved hjælp af værdien af andelsboligfore­ningens ejendom. Op imod 40 procent af andelsboligforeningerne (55 procent af andelsboligerne) er i dag værdisat efter en valuarvurdering. Valuarvur­deringen tager udgangspunkt i prisen på udlejningsejendomme i området om­kring den pågældende andelsboligforening.

35 procent af landets andelsboligforeninger benytter den offentlige ejen­domsvurdering som vurderingsmetode og de resterende 25 procent benytter ejendommens anskaffelsessum, som værdiansætningsprincip.

Du kan læse mere om, hvordan andelsboliger prissættes i infografikken: Sådan fastsættes prisen på andelsboliger –>

Boligminister vil ”frede” andelsboligerne

Allerede i september 2019 blev der derfor sat fokus på, hvordan en ændring af boligreguleringsloven § 5 stk. 2 kan have store konsekvenser for andelshaverne. Konkret viste beregninger, at en ejer af en typisk andelsbolig på 80m2 i København vil tabe cirka 280.000 kroner på sin andel, hvis mulighe­den for gennemgribende moderniseringer begrænses, viste beregninger.

Derfor har boligminister Kaare Dybvad Bek lovet, at det ikke er andelshaverne, som skal betale prisen for det indgreb, der bliver lavet mod boligspekulanters opkøb af udlejningsejendomme.

I december foreslog han derfor, at andelsboligforeninger skal have mulighed for at fastfryse deres valuarvurderinger. Dette for at modvirke et eventuelt prisfald på andelsboligerne.

 

Det ville boligministeren oprindeligt forhandle om:

10 års reglen: Der skal gå 10 år fra en udlejer køber en ejendom før denne må leje den ud. Det skal modvirke kortsigtede investeringer og gevinster.

Energimærkningen bliver forhøjet: Når en udlejer ønsker at renovere, skal de som minimum opgradere ejendommen til et energimærke C, hvor der i dag er krav om energimærke D.

Huslejebremse:Et lidt mere juridisk krav er, at ordet ”væsentligt” bliver fjer­net fra paragraf 5.2. Det fremgår nemlig i dag, at huslejen ikke væsentligt må overstige det lejedes værdi.

Fastfrysning af valuarvurdering: Andelshavere der har benyttet sig af en valuarvurdering kan fastfryse deres vurdering, så et eventuelt prisfald bliver modvirket.

Hvad hjælper en fastfrysning af valuarvurderinger?

Muligheden for fastfrysning af valuarvurderinger har fået en blandet mod­tagelse fra andelsboligmarkedets parter. En fastfrysning er naturligvis ikke en garanti for, at købere vil købe andelsboligen til maksimalprisen.

Derudover skal der tages højde for, at de fleste banker laver deres egen vur­dering af en andelsboligs værdi, når de skal vurdere, om en køber kan låne penge til boligen. Det gør de, fordi det er muligt at stille andelsboligen som pant, når lånet optages – det er altså bankens sikkerhed. Ligger en potentiel fastfrosset valuarvurdering over den reelle salgsværdi, er der stor sandsynlig­hed for, at banken ikke vil låne køber pengene til andet end den værdi, som banken fastsætter andelsboligen til at have.

Skal en andelsboligforening låne penge til vedligeholdelse, eller skal den om­lægge lån, kan en fastfrosset valuarvurdering heller ikke benyttes. Bankerne benytter nemlig deres egne vurderinger, som kreditforeningen udarbejder til formålet. Og i disse tilfælde kan andelsboligforeningernes lånemuligheder der­for også blive indskrænket.

Et andet problem med en fastfrysning af valuarvurderingerne er, at mange an­delsboligforeninger har valgt at skifte til en valuarvurdering, fordi de offentlige ejendomsvurderinger har været udskudt siden 2013 og først forventes klar i 2022. Valuarvurderingerne har givet mange andelsboligforeninger en mulighed for at få en opdateret og retvisende vurdering af deres ejendom, og en fast­frysning af valuarvurderingerne kan altså risikere at blive endnu en indskrænk­ning af andelsboligforeningernes handlemuligheder.

Samtidig er fastfrysning af valuarvurderinger blevet kritiseret for at være yder­ligere et indgreb, som gør andelsboligmarkedet og prissætningen på andelsbo­liger endnu mere kompleks og ugennemsigtig.

Januar 2020: Boligminister justerer oprindelige udspil

På nuværende tidspunkt forhandler politikerne stadig om boligreguleringsloven § 5 stk. 2, da der er uenighed blandt de forskellige partiers ordførere.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har til Berlingske fortalt om to ændringer af det oprindelige udspil for at undgå, at andelshaverne bliver ramt af ændrin­gerne. Det opdaterede udspil justerer den foreslåede karensperiode på ti år, før en udlejer kan hæve huslejen efter renoveringer, til syv år, og derudover und­tages andelsboligforeningers ejendomme, som bliver sat til salg fra denne ka­rensperiode.

Avisen fremlægger desuden ministeriets egne beregninger over konsekvenser­ne af at ændre i boligreguleringsloven § 5 stk. 2. Af disse fremgår det, at den eneste konsekvens kommer af det grønne energikrav: Ejendomme skal have opnået energimærke C eller investere mindst 2.000 kroner per kvadratmeter i energibesparende tiltag. Dette vil ifølge ministeriet betyde et værditab på blot tre procent for de ejendomme, der er i energiklasse D, og syv til otte procent for foreninger med ejendomme, som skal investere de 2.000 kroner.

Et notat fra Finanstilsynet fra 6. januar 2020 påpeger dog, at andelshaverne vil lide tab, hvis det udspil, som er lagt på bordet, gennemføres. Her fremhæves det, at karensperioden alene ikke vil gøre det sværere for andelsboligforenin­ger at optage lån, men at de øvrige tiltag vil sænke værdien af ejendommen og dermed også påvirke belåningsmulighederne. Notatet bekymrer oppositio­nen, der udtaler, at det er vigtigt, at moderniseringsreglerne gennemføres på en måde, så andelshaverne ikke bliver ramt.

Hvad stiller vi som andelsboligforening op med en mulig lovændring?

På Andelsportal.dk får vi mange henvendelser fra både bestyrelser og andels­havere og i særlig høj grad fra dem som overvejer, om de skal gå ind på an­delsboligmarkedet. For hvad byder fremtiden andelsboligmarkedet? Og hvordan skal man forholde sig?

Forhandlingerne omkring boligreguleringsloven § 5 stk. 2 er stadig i gang og det er derfor endnu ikke til at sige hvilke konsekvenser, der reelt vil være for andelshaverne.

Derfor har ABF også meldt ud, at det er vigtigt ikke at handle overilet og i samme ombæring henvises der til, at det er vigtigt, at foreningerne husker at henlægge midler, så de ruster sig mod eventuelle prisfald: ”Vi vil dog benytte lejligheden til at slå fast, at ABF generelt anbefaler, at foreningerne løbende sørger for at henlægge midler, dels til vedligeholdelse og dels til imødegåelse af værdiforringelse af ejendommen. Dette bidrager til at sikre en mere stabil andelskrone, så andelsværdierne er mindre påvirkelige, fx over for konjunktur­svingninger.”

De andelsboligforeninger, som har en administrationsaftale kan med fordel også spare med deres administrator omkring fastsættelse af den kommende andelskrone. Administrator kan nemlig hjælpe med en ”forsigtig” tilgang til at sætte andelskronen, således at man i foreningen undgår voldsomme stigninger og dermed at kommende købere potentielt kan komme i klemme, hvis andels­boligforeningens ejendom lider et værditab.


 

Sørg for at opdatere valuarvurderingen:

Et andet råd, som kan give andelsboligforeningerne mere handlerum er at få hjemtaget en opdateret valuarvurdering op til den kommende generalforsam­ling. De andelsboligforeninger, der allerede benytter sig af en valuarvurdering skal løbende opdatere den. Her anbefaler vi hos Andelsportal.dk, at andelsbo­ligforeningerne benytter valuarer med den rette uddannelse og indsigt i an­delsboligmarkedet, således at andelsboligforeningerne får en retvisende vur­dering.

Andelsboligforeninger, som ikke benytter sig af en valuarvurdering kan også overveje om de skal have en valuarvurdering i tilfælde af, at priserne falder som følge af et kommende indgreb. En valuarvurdering kan sagtens indhentes uden at den nødvendigvis skal benyttes til at sætte andelskronen.

Offentlig ejendomsvurdering eller valuarvurdering?

Spørgsmålet om hvorvidt andelsboligforeningens andelskrone skal sættes ud fra den offentlige ejendomsvurdering eller en valuarvurdering er med gode grunde optrådt i kølvandet på debatten om § 5 stk. 2. Debatten om hvilke foreninger, som vil blive ramt af en ændring har i særdeleshed taget sit ud­gangspunkt i de valuarvurderede andelsboligforeninger. Dette fordi, at det er de valuarvurderede andelsboligforeninger, der har fået en ny og ofte højere vurdering i løbet af de sidste 10 år og det dermed også er dem, der for alvor vil mærke et værditab. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at de of­fentlige ejendomsvurderinger af andelsboligforeninger også vil blive påvirket af en ændring af boligreguleringsloven § 5 stk. 2.

Af den rapport om boligreguleringsloven § 5 stk. 2, som en ekspertgruppe har udarbejdet for Transport & Boligministeriet, fremgår det, at foreninger, der be­nytter den offentlige ejendomsvurdering også vil blive påvirket af ændringer i boligreguleringsloven § 5 stk. 2.

Foreninger, som benytter den offentlige vurdering (35 procent), vil ifølge Vur­deringsstyrelsen også blive påvirket af ændringer i § 5, stk. 2, når det det nye offentlige vurderingssystem er klar til at vurdere andelsboligejendomme fra 2021 og frem.
Ekspertgruppens rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2

Ifølge Vurderingsstyrelsen vil offentlige ejendomsvurderinger af andelsboligforeninger efter 2022 blive fastsat på baggrund af ejendommens anvendelse som udlejningsejendom og dermed også på baggrund af oplysnin­ger om sædvanlige udlejningsforhold i området. Med andre ord er der også usikkerhed forbundet med boligreguleringsloven § 5 stk. 2 for de foreninger, der anvender den offentlige ejendomsvurdering, når ejendomsvurderingsloven er formuleret, som den er i dag.

 

 

På Andelsportal.dk følger vi løbende udviklingen i sagen om boligreguleringslo­ven § 5, stk. 2.

 

< Tilbage