Hvad er status på den nye model for prissættelse af andelsboliger? Og hvilke modeller er egentlig fremsat i lovforslaget? Få det hurtige overblik her.
For snart ti år siden blev de offentlige ejendomsvurderinger fastfrosset. Det betød at landets andelshavere ikke kunne bruge den offentlige ejendomsvurdering til at prissætte deres ejendom og dermed sætte deres andelskrone.
Landets andelshavere blev bedt om at væbne sig med tålmodighed og vente på, at de offentlige ejendomsvurderinger blev færdigudviklet af Vurderingsstyrelsen, som hører til under Skat.
Men i slutningen af februar 2021 blev de offentlige ejendomsvurderinger afskaffet helt. Det kom bag på mange, men i følge skatteminister Morten Bødskov kom afskaffelsen af, at der har været et behov for at “udvikle mere enkle og gennemskuelige modeller til vurdering af erhvervsejendomme, herunder for leje- og andelsboliger”.
Der var ikke noget alternativ til de offentlige vurderinger på bordet og derfor blev et ekspertudvalg nedsat. Ekspertudvalget var langt fra enige om de anbefalinger, de fremlagde.
Ny boligminister fremsætter lovforslag
Efter udvalget er blevet nedsat er Christian Rabjerg Madsen blevet ny indenrigs- og boligminister. Han overtog stafetten fra Kaare Dybvad Bek, der blev ny udlændinge- og integrationsminister. Den nyudklækkede boligminister fremsatte efter kort tid på ministerposten lovforslaget om hvordan andelsboligerne skal kunne prissætte deres andelsboliger.
Lovforslaget med titlen: “Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Ændring af andelsboliglovens værdiansættelsesprincipper)” blev baseret på ekspertudvalgets anbefalinger og fremsat i juni.
2 nye modeller for prissætning
Lovforslaget er baseret på to modeller. Den ene model skal forlænge gyldighedsperioden for en valuarvurdering, således at den gælder i 3,5 år frem for 1,5 år, som den gør på nuværende tidspunkt. En forlængelse af gyldighedsperioden for valuarvurderingen skal blandt andet være med til at imødekomme de foreninger, hvor valuarvurderingen er en stor udgift af det samlede budget.
Den anden model skal give andelsboligforeningerne mulighed for at vælge en nettoprisindeksering af den offentlige vurdering fra 2012. I lovforslaget er der fremlagt et eksempel med en ejendom med en ejendomsværdi på 210 millioner i 2012. Bliver denne forenings ejendom fremskrevet efter nettoprisindekset vil foreningens ejendom have en værdi på 231 millioner i oktober 2022. Det svarer med andre ord til en prisstigning på 10 procent.
I mange år har nettoprisindekset været stigende, men hvis det går den anden vej, så vil det også kunne ses af værdisættelsen af andelsboligerne. Af lovforslaget fremgår det dog, at foreninger ikke er tvunget til at følge nettoprisindekset hvis det falder – selvom foreningen tidligere har benyttet denne vurderingsmetode. I stedet kan foreningerne fortsætte med 2012 vurderingen eller en tidligere indekseret ejendomsværdi.
Til Berlingske svarer Christian Rabjerg Madsen på spørgsmålet om hvorvidt vurderingsmetoderne ikke bare bliver endnu mere uigennemskuelige og komplicerede på den her måde?
“Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, vi får tre modeller, som er til at forstå og har forskellige karakteristika og fordele. Så kan foreningerne vælge det, de ønsker, “ siger han til Berlingske.
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb fra
