De fleste andelsboligforeninger har enten et større eller mindre gårdområde tilknyttet foreningen. Der er
mange måder hvorpå man kan udnytte området, og mange gode tilføjelser, der kan bringe mere kvalitet til
ejendommen gennem gårdmiljøet. Men hvordan udnytter man gårdområdet bedst muligt i foreningen? Og
er der nogle ting man skal tage særlig højde for, når man vælger at renovere udearealerne? Her kan du læse
meget mere om gårdmiljøer og få gode idéer fra vores branchepartner T.R. Entreprise & Ejendomsservice til, hvordan
netop jeres gårdarealer kan blive taget til det næste niveau.
Hvad kan et godt gårdområde bidrage med?
Et godt gårdområde er ifølge brancheekspert T.R. Entreprise & Ejendomsservice et område der bringer stor diversitet, så der er forskellige muligheder for brug af gården. En større andelsboligforening kan rumme mange beboere med forskellige behov og i forskellige livssituationer, derfor bør et gårdområde være omfavnende og bredt nok til, at alle kan få glæde af udeområdet.
Det er ikke kun mulighederne i gårdområdet, der bør byde på stor diversitet. Et sundt og godt gårdmiljø bør nemlig også byde på biodiversitet. Stor biodiversitet i gårdmiljøet kan danne grobund for mere dyreliv, flere planter og et sundere gårdmiljø. Biodiversiteten bringer mere liv og summen til gårdmiljøet, der kan skabe mere idylliske rammer, samt få gårdområdet til at ligne et grønt område i højere grad, end hvis det udelukkende er præget af grå belægning.
Når andelsboligforeningen skal vælge belægning på gårdarealerne, er det vigtigt at tænke vedligeholdelsen ind. Her har Thomas Rosholm Poulsen særligt et godt råd:
”Foreningen skal tænke over, at det skal være let at vedligeholde udearealerne. Det letteste her e at vælge nogle større betonfliser, så der ikke gror store mængder ukrudt op mellem de mange små fliser.”
Få gode råd fra en fagmand som T.R. Entreprise & Ejendomsservice til, hvilken flisetype, der vil fungerer bedst for jeres forening.
I Danmark er der sjældent bundfrost længere. Derfor kan foreningen igangsætte de grå gårdrenoveringer i mange af månederne året rundt.
”Naturligvis skal der helst ikke være frost og sne, når vi brolæggere skal lave belægning, men ellers kan man faktisk få brolagt det meste af året. Det kan også være billigere for foreninger at hyre en håndværker udenfor sæson, så længe at foreningen vælger et firma med erfaring med brolægning, så bliver det lavet ordentligt,” siger Thomas Rosholm Poulsen.
Det bliver mere og mere aktuelt, at beboere i andelsboligforeninger ønsker, at gårdområdet ikke blot er et grønt område, men også et område hvor man kan få jord under neglene.
Højbede og urtehaver er særligt efterspurgte, fordi de er lette at etablere og giver en følelse af, at man har med en have at gøre, selvom man har bopæl inde i en større by. Højbede er billige og nemme at anlægge, og giver rig mulighed for at komme i gang med det grønne arbejde. Det giver muligheden for at gro krydderurter, tomater eller andre grøntsager og skabe et velduftende og produktivt miljø.
”Det er egentligt også relativt nemt og billigt at få lavet højbede. Det er dejligt at kunne få noget jord under neglene selvom man bord inde i byen, og have en have man kan gå og rode lidt i. Det er måske ikke størstedelen, der dyrker det, men det er egentligt alle der godt kan lide at have det i gården. Det dufter dejligt og giver rigtig gode grøntsager. Det er der mange der nyder at kunne gå ned og hente i egen gård,” siger Thomas Rosholm Poulsen.
Udover højbede er der mulighed for at få anlagt et drivhus. Dette er naturligvis en smule dyrere, men skaber rigtig gode rammer for dyrkning af eksempelvis tomater. Derudover er et drivhus med til at sikre grøntsagerne, hvis der eksempelvis skulle komme ekstremnedbør eller opstå andre udefrakommende hændelser.
Mange gårdområder har flere arealer med belægning, som kan lede større mængder vand i samme retning. Derfor kan det være vigtigt at tænke klimasikring med i processen, når man vælger at indgå i en renovering af gårdområdet. Det er en udgift mange helst vil undvære, og derfor er der ikke lige så mange der klimasikrer, som der måske egentligt burde være:
”Det er ikke det første folk tænker over – at få klimasikret deres gårdområde. Men det er noget man bliver nødt til at tænke ind. Specielt med belægning i området, skal der være steder hvor vandet kan løbe hen. Det er oftest noget folk kun tænker over, hvis de har problemer i forvejen. Men for en sikkerheds skyld er det godt at tænke ind, hvis man får lavet ændringer i gårdområdet,” siger Thomas Rosholm Poulsen.
Klimasikring kan ske i form af nedsivningsbede, der har en stor egenskab i at holde på vand, og dermed holde det fra kældrene på matriklen. Derudover kan man overveje at få anlagt mindre regnvandsbassiner, der kan holde større mængder vand. Samtidig kan man i belægningen få rister, der leder regnvandet væk. Ofte kan det også bedre betale sig rent økonomisk at få klimasikret ejendommen i god tid. For er skaden først sket, kan det være endnu dyrere at udbedre ejendommen for fugt eller vandskader.
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb fra
