Med ny boligaftale bliver andelsboligforeninger eftertragtede investeringsobjekter: | A/B Matrosvænget Øst

A/B Matrosvænget Øst

← Tilbage til nyheder

Med ny boligaftale bliver andelsboligforeninger eftertragtede investeringsobjekter:

Udgivet den 20. februar 2020
En investor som køber en udlejningsejendom, skal vente 5 år før huslejen må skydes i vejret. Men en investor som omdanner en opløst andelsboligforening til en udlejningsejendom må hæve huslejen med det samme. Eksperter forudser derfor, at ejendomsspekulanter vil gå på jagt blandt andelsboligforeninger.

Fra Andelsportal.dk

d. 19. februar 2020

 

Boligudspillet bliver sat i verden for at bremse kortsigtede boligspekulanters opkøb af udlejningsejendomme. Og en masse regler og undtagelse blev også skrevet ind i aftaleteksten for at undgå, at andelsboligforeningerne skulle lide økonomisk last på grund af lovforsalget. Heriblandt karensperioden.

 

Karensperioden lokker investorer til andelsboligforeninger:

Karensperioden sikrer, at en investor ikke må hæve huslejen før efter 5 år fra købet af en udlejningsejendom. Men den regel er andelsboligforeninger fritaget fra. Det betyder, at hvis en andelsboligforening bliver opløst og opkøbt af en investor og omdannet til en udlejningsejendom, må investoren hæve huslejen med det samme. Og den fritagelse for karensperioden gælder ifølge den nuværende aftaletekst i al evighed.

Det vil sige, at hvis ejendomsinvestoren sælger ejendommen igen, må en ny investor også hæve huslejen med det samme. Alt sammen fordi ejendommen er en daværende andelsboligforening – nu omdannet til en udlejningsejendom. Det kan derfor blive særdeles attraktivt at få fat på en udlejningsejendom, som tidligere har været en andelsboligforening. Men samtidig bliver det også særdeles attraktivt at få fingrene i nuværende andelsboligforeninger. Selv om kritikere har langet ud efter Blackstone-forliget på grund af de negative konsekvenser for andelsboligforeningerne.

 

Få en pose guld – opløs jeres andelsboligforening

Eksperter påpeger, at andelsboligforeninger kan blive udsat for et øget pres og uopfordrede tilbud til at sælge foreningens ejendom, og selv fortsætte som lejere i den. Og at andelsboligforeninger som er i en økonomisk kattepine måske ligefrem selv tilbyder sig til en mulig investor for at slippe ud af gældshullet. Og begge tilfælde er allerede en realitet.

 

Uafhængig andelsboliganalytiker Tejs Carstensen udtaler til Berlingske at:

”Jeg har hørt, at der skulle være blevet handlet omkring 20 andelsboligforeninger i københavnsområdet inden for det seneste år til halvandet. Det er mange set i lyset af, at der stort set ikke bliver stiftet nye andelsboligforeninger i øjeblikket. Det er meget betænkeligt,” siger Tejs Carstensen og forsætter:

 

”Vi ser allerede en tendens til, at andelsboligforeninger sætter sig selv til salg. Aktuelt er der syv-otte stykker til salg, men det er skuffesalg hos mæglerne. Jeg har hørt flere sige, at det her kan blive en rigtig god forretning for andelshaverne.”

 

Også PFA har meldt sig på banen. Pensionsselskabet har det seneste års tid opkøbt en håndfuld andelsboligforeninger, og det samme gælder for svenske Heimstaden, som ejer 1.850 lejemål i Danamark. Af de 1.850 er to tredjedele opløste andelsboligforeninger.

 

Ejendomsspekulanter kan derfor i princippet opkøbe andelsboligforeninger i stedet for udlejningsejendomme, som boligudspillet ellers sigtede efter at ramme.

 

Det siger boligministeren om de attraktive andelsboliger:

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) erkender, at andelsboligforeningerne kan være attraktive emner for ejendomsinvestorer. Han påpeger dog, at det kræver fire femtedele flertal for at opløse en andelsboligforening:

”Jeg har spurgt til, hvor mange andelsboligforeninger, det drejer sig om. Og jeg har hørt, at det var tre-fire foreninger sidste år, hvor de blev købt ud og omdannet til udlejningsejendomme. Nu kender jeg ikke størrelsen på foreningerne. Men hvis man antager, at der er 110.000 andelsboliger i København og på Frederiksberg, er det ikke noget stort indhug,” siger han.

 

Det er også hans overbevisning, at mange andelsboligforeninger vil takke nej til tilbuddet, også selv der kan være en gevinst ved det. Men samtidig erkender han også, at økonomisk trængte andelsboligforeninger kan se en fordel i at opløse sig selv, og derved tjene en sjat penge samtidig med, at beboerne bliver gældsfri.

På Andelsportal følger vi udviklingen nøje.