Når lunere temperaturer og forårssolen viser sig, er det skønt at være udenfor. Særligt når
andelsboligforeningens udendørs fællesarealer byder op til brug. Flere foreninger er begyndt at integrere
grønne elementer i gården, så den ikke kun består af grå belægning i form af f.eks. fliser eller brosten. Men
der er mange måder, man kan integrere grønne elementer og tilføje nyt liv til gården på. En ekspert gør os
klog på nutidens tendenser.
Det er oplagt at benytte andelsboligforeningens udendørs fællesarealer – især når lunere temperaturer og forårssolen viser sig. Der er ikke langt hjem og da det oftest kun er beboerne i foreningen, der må benytte gården, er der ofte ikke mange mennesker. For at tilføje nyt liv til de fælles arealer, har mange foreninger valgt at forny f.eks. gården og integrere grønne elementer. Vi har forhørt os hos Christian Mogensen, indehaver af Moth Træfældning & Stubfræsning, der gør os klogere på den grønne tendens – og deler råd, der er gode at tænke ind, når gården skal fornyes.
De grønne løsninger er ‘in’
En grå belægning dominerer i mange fællesarealer, og mens den er praktisk, lokker den ikke til brug på samme manér som grønne elementer gør. Planter, blomster, bede m.m. kan hurtigt tilføje nyt liv til de fælles arealer, og derfor er integrationen af naturen også en populær løsning, når det kommer til at forny gården. Det fortæller Christian Mogensen, der er ekspert i anlægs- og brolægningsarbejde.
Der er mange løsninger, når det kommer til at integrere grønne elementer. Små grønne oaser, pæne stisystemer i grønne enge og bænke, der har integrerede bede, er blandt løsningerne, men hos Christian Mogensen mærker de en efterspørgsel på et mere vildt, naturligt look.
Vild med vilje:
Det vilde, naturlige look hitter. Christian Mogensen fortæller, at flere foreninger ønsker, at naturen rykker tættere på og lige nu er ‘vild med vilje’ en efterspurgt stil: ”Det hele skal ikke længere kun være grå elementer og grå fliser, men der er et ønske for mange om, at man integrerer grønt til de fælles arealer. Vi mærker, at folk for tiden er glade for det vi kalder ’vild med vilje’. Tingene må gerne ske på naturens præmisser. Lidt planter og lidt vild bevoksning”
Vild med vilje-stilen omfatter blandt andet blomsterbede såsom surbede, spiselige blomster, urter og generelt grøn beplantning, der mere eller mindre kan passe sig selv – der skal derfor ikke tænkes den store vedligeholdelse ind. Det er måske også derfor, at vild med vilje-stilen er populær:
Generelt anbefaler Moth Træfældning & Stubfræsning, at foreninger tænker vedligehold ind. Har en eller flere beboere grønne fingre og lysten til at vedligeholde de grønne arealer, eller drømmer foreningen ’blot’ om at nyde den grønne beplantning, uden at skulle gå i kast med det store vedligeholdelsesarbejde?
Har foreningen planer om at forny de udendørs fællesarealer, bør I tænke afvanding ind. Kommer der en masse regn, kan især større arealer af grå belægning lede vandet i samme retning – og er den retning f.eks. ejendommens kældergang, kan der hurtigt opstå vandskader. Christian Mogensen anbefaler derfor, at foreninger, der alligevel har planer om at forny gården, tænker afvanding ind.
”Der er flere løsninger inden for afvanding, herunder regnbede, faskiner eller vandgennemtrængelige bærelag – det man kalder kapillarbrydende belægning,” fortæller Christian Mogensen. Vi ser her nærmere på de tre forslåede løsninger:
Regnbed: Et regnbed er et bed med beplantning, der placeres et lavtliggende sted, således vandet ledes derhen. Bedet består af jord, der egner sig til nedsivning og i bedet, kan der plantes blomster, planter, bede m.m. Grundet bedets lavtliggende placering vil vandet samle sig der, og sive langsomt ned i jorden.
Om denne løsning forklarer Christian Mogensen, at: ”drømmer man som forening om at integrere naturen i ens gård eller fællesarealer, er et regnbed en løsning, der slår to fluer med et smæk. For et regnbed sørger for at opsamle alt det vand, der ellers kan skabe problemer og på samme tid får man i gården grøn beplantning”.
Faskine: En faskine er en form for hulrum i jorden, der er fyldt med sten og lign., som vand kan ledes hen til. Faskinen kan optage større mængder vand og herfra synker dette vand langsomt ned i undergrunden. Faskinen er derfor en nem og praktisk løsning til at opsamle og forsinke nedsivningen af regnvand på.
Kapillarbrydende belægning: Denne løsning referer typisk til flisebelægning, der lægges på et lag, der kan håndtere store mængder vand: ” Frem for at lægge sand under belægningen, lægger man små sten af forskellige størrelser – de her granitskærver. Og det er så dem man retter af i frem for i sand. Når det så regner, fungerer hele belægningen som en stor faskine og kan håndtere utrolige mængder af vand” forklarer Christian Mogensen.
Det er ikke til at komme udenom, at den grå belægning er essentiel for den daglige gang i gården. I mange foreninger skal folk nemlig igennem gården flere gange dagligt, og der er det langt lettere at færde sig på fliser eller anden brolægning frem for f.eks. græs. Det er derfor vigtigt, at den grå belægning er i ordentlig stand.
Ulige fliser, der rokker eller skrider, kan føre til uheld, og det samme kan ødelagte fliser og flisekanter, der stikker op. Har foreningen derfor tanker om at forny de udendørs fællesarealer, er det fornuftigt at tænke den nu liggende belægning ind. Det er ikke sikkert, at belægningen skal skiftes, men skal der f.eks. opsættes et nyt cykelskur, er det ofte mere belejligt, at belægningen er store fliser frem for de små chaussesten, der får cyklen til at ryste, når den kører herpå.
Når Christian Mogensen vejleder foreninger i forhold til belægning, er der flere faktorer, som man bør tage i betragtning: ”Vi anbefaler fliser alt efter betingelserne af de udendørs fællesarealer, for der er flere ting, man skal tænke ind. Først og fremmest er det vigtigt at tænke brug ind. man siger typisk store fliser til en stor gård og mindre fliser til mindre terræn”
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb fra
